Spring til indhold

Hjælp til valg af skolebaserede interventioner

Det er ikke let at vælge den rette psykosociale intervention at gennemføre i skolerne. Det er derfor, vi har udviklet dette værktøj. Her hjælper vi dig med at beslutte, hvilken RWS-intervention der er bedst egnet til din skole på sekundær- og gymnasieniveau og til din skolekontekst. Udfyld quizzen, og/eller tag et kig på interventionsoversigterne!

Hvilken psykosocial intervention er den mest velegnede til min(e) skole(r)?

Interventioner funktioner

Denne tabel giver et overblik over de fem interventioners karakteristika, herunder de involverede omkostninger.

Beskrivelser af interventioner

Welcome to School (WTS)
Interventionen Welcome to School (WTS) og dertilhørende materialer blev udviklet og revideret i Holland af Bram Tuk fra Center of Expertise on Health Disparities (Pharos) og Milleke de Neef fra Rutgers, det hollandske nationale ekspertisecenter for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. I RefugeeWellSchool-projektet (RWS) blev den oprindelige intervention forkortet og justeret, så den passede til projektets tidsplan. I RWS-versionen består WTS af 14 sessioner, der dækker spørgsmål relateret til at være ung nytilkommen og som inkluderer øvelser med fokus på kulturel udveksling, fortælling (”story telling”) og rollespil. Sessionerne gennemføres af lærerne i modtagerklasserne. Formålet med WTS er at forebygge psykosociale og følelsesmæssige problemer ved at bruge skolen som en platform til forbedring af den nytilkomnes trivsel ved at facilitere et forbedret forhold mellem unge og lærere samt et forbedret socialt miljø mellem de unge. Konkret har interventionen til formål at hjælpe nytilkomne med at føle sig anerkendt af deres skole, lærere og kammerater, gøre det lettere for dem at give og modtage social støtte og bygge bro mellem tidligere og nuværende oplevelser og fremtiden på en positiv og meningsfuld måde.
https://www.pharos.nl/english/youth-health-programme/school-programmes-for-refugee-youth-in-secondary-education/
https://refugeeswellschool.org/intervention/example-intervention/


Dramaterapi i klasseværelset
Classroom Drama Therapy (CDT)-programmet er en ni-tolv ugers dramaworkshop (mindst to skoletimer eller 75 minutter/uge), hvor flygtninge- og indvandrerunge arbejder med opbygning af kollektive fortællinger. Disse gruppeaktiviteter støtter opbygningen af identitet og mening med det formål at etablere broer mellem fortid og nutid og at fordybe sig i temaer som migration, udstødelse, identitet og kulturel tilpasning i værtssamfundene. Interventionen er baseret på Boals forum og Foxs playback-teater og er udviklet på McGill Universitet. Interventionen er rettet mod flygtninge- og indvandrerunges trivsel samt kvaliteten af relationer i klasseværelset og udføres af et eksternt kreativt terapeutisk team i skolekonteksten. Det kreative-terapeutiske team arbejder tæt sammen med klasselæreren/-lærerne, som er tiltænkt at være til stede hele tiden under interventionen.
https://refugeeswellschool.org/intervention/classroom-drama-intervention/


Peer Integration and Enhancement Resource (PIER)
Den 8-ugers Peer Integration and Enhancement Resource (PIER) intervention har til formål at forbedre samspil mellem unge fra værtssamfundet og indvandrer- og flygtningeunge på skolerne. Den direkte målgruppe for interventionen er således elever i almindelige klasser med både flygtninge- og indvandrerbaggrund samt majoritetsbaggrund. Interventionen fokuserer specifikt på skoler, hvor majoritetseleverne udgør flertallet. PIER-interventionen har til formål at fremme forståelsen af asylansøgeres og flygtninges erfaringer. Den styrker tilhørsforhold til skolen, fremmer dialogen mellem minoritets- og majoritetsgrupper og udvikler en deltagende tilgang til at støtte trygge, positive elevinteraktioner og sociale relationer i skoler ved at gruppere elever med forskellig baggrund i små samarbejdsgrupper, der arbejder sammen om at etablere socialt sammenhold i skolekonteksten.
https://refugeeswellschool.org/intervention/pier-intervention/


Efteruddannelse af lærere (INSETT)
INSETT har til formål at styrke læreres kompetence og self-efficacy på tre områder: (1) Fremme af flygtninge/indvandrerelevers mentale sundhed og psykosociale trivsel. (2) Fremme af positive interetniske relationer og styrkelse af tilhørsforhold på skolen; (3) Fremme af støttende forhold med forældre, omsorgspersoner og/eller værger for at fremme skoleinddragelse. In-Service Teacher Training (INSETT) er således rettet mod lærere og vejledere, der arbejder med flygtninge- og indvandrerelever. Formålet er at øge lærernes viden om, hvordan flygtninge- og migrationsoplevelser kan påvirke unges psykosociale trivsel og skolefunktion ved genbosætning i et nyt land, og hvordan skoler og lærere bedre kan imødekomme disse elevers særlige udfordringer. INSETT-træningsprogrammet løber over en periode på 10-12 uger. Den består af tre indbyrdes forbundne kursusmoduler, dvs. to kollektive læringsmoduler (heldagsseminarer) og, imellem de to, et online træningsmodul, som færdiggøres individuelt af de deltagende lærere. Online træningsmodulet består af otte tematiske sektioner med videocases, interaktive opgaver og informationsmateriale (“Providing support to refugee youth” udviklet og hostet af Augeo Foundation).
https://refugeeswellschool.org/intervention/intervention-test/

Undervisning i restitutionsteknikker (TRT)
Teaching Recovery Techniques (TRT) er en intervention fra Children and War Foundation (CAW) (https://www.childrenandwar.org). TRT er baseret på kognitive adfærdsterapielementer og sigter mod at reducere symptomer på posttraumatisk stresslidelse (PTSD), øge modstandsdygtigheden, forbedre følelsen af tryghed og træne effektive coping-strategier. Deltagerne får praktiske teknikker til at håndtere traumatiske minder, fysiske og adfærdsmæssige påvirkninger/episoder (arousals) og frygt. Behandlingselementer omfatter psykoedukation på legende måder, normalisering af reaktioner på traumatiske minder, arbejde med mareridt, skalering af angst samt undgåelsesadfærd og tvangstanker og følelser. Elever, der scorer højt på et PTSD-vurderingsværktøj (dvs. vurderes til at være i risiko for PTSD), inviteres til at deltage i interventionen. Vurderingsværktøjet bruges af skolesundhedspersonale og findes på CAW-hjemmesiden. TRT-interventionen i gruppeformat består af syv sessioner for unge og to for deres omsorgspersoner. De unges sessioner varer 90-120 minutter inklusive træningsteknikker, øvelse og lektier. TRT-håndbogen giver en række værktøjer, teknikker og procedurer til hver session, der skal arbejdes med i gruppen for at nå behandlingsmålene. TRT facilitatorer er skolesundhedspersonale eller eksterne professionelle (psykolog, rådgiver, sundhedsplejerske, speciallærer) med erfaringer med gruppearbejde. For at kunne fungere som TRT-facilitator kræver det (1) to dages træning med en autoriseret træner af TRT af CAW; (2) vejledning i rekrutteringspraksissen af deltagere samt i etiske principper og informeret samtykke, (3) introduktion og øvelser til brug af implementeringslogbog efter hver TRT-session og (4) deltagelse i supervision.
https://refugeeswellschool.org/intervention/teaching-recovery-techniques-in-service-teacher-training/